Kniv- og kølleslagsmål i Aalborg: 27-årig mand dræbt af knivstik

En 27-årig mand er blevet knivdræbt i forbindelse med et større slagsmål mellem flere personer på Øster Allé i Aalborg-bydelen Vejgaard.

Kort efter klokken 18 modtog politiet en melding om, at der var udbrudt et kniv- og kølle-slagsmål mellem flere personer. Politiet sendte straks store mandskabs-styrker til området.

Nordjyllands Politi oplyser, at en 27-årig mand i forbindelse med slagsmålet blev ramt af flere knivstik, og han blev efterfølgende transporteret til sygehuset i Aalborg, hvor han klokken lidt i syv blev erklæret for død.

Lørdag aften er det fortsat etableret afspærringer i området, således at politiet kan arbejde i det berørte område.

– Vi er gået i gang med et massivt efterforsknings-arbejde – både for at finde de formodede gerningsmænd og klarlægge hændelsesforløbet,” siger politiinspektør ved Nordjyllands Politi, Ole Kristensen.