Efter ubådsdrama: Politiet søger stadig efter svensk journalist

Politiet søger stadig efter den 30-årige svenske journalist Kim Wall. (Københavns Politi).

Selvom opfinder og ubådsejer Peter Madsen er blevet sigtet for drab og varetægtsfængslet, så søger Københavns Politi fortsat efter den 30-årige svenske journalist Kim Wall.

Politiet er lørdag aften ved at få bugseret ubåden til Nordhavn i København, hvor den vil blive undersøgt nærmere.

Men indtil man har vished for, at Kim Wall enten er – eller ikke er – i ubåden eftersøger politiet fortsat den kvindelige journalist.

Politiet vil derfor stadigvæk gerne tale med mennesker, som ikke allerede har oplyst om hendes færden – herunder hvis nogen har set hende forlade ubåden i tidsrummet fra torsdag aften kl. 21.00 eller som fra en både har set personer på ubåden, når den var oppe ved vandoverfladen.

Kim Wall beskrives som 30 år, 160 cm høj, spinkel af bygning, rødbrunt hår, brune øjne. Iført en orange bluse med lange ærmer, sort/hvid blomstret nederdel, nylonstrømper og hvide tennissko.

Eventuelle oplysninger kan gives til politiet på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *