Barcelona: Mange dræbt i terrorangreb


Mindst 13 mennesker er blevet dræbt og mange flere såret, da en hvid varevogn torsdag eftermiddag kørte ind i en menneskemængde på gaden La Rambla i det centrale Barcelona. Det rapporterer flere internationale medier, herunder BBC News.

Mindst en dansker, skal være blandt de sårede.

Det lykkedes chaufføren af varevognen at stikke af fra stedet og han er endnu ikke anholdt.

Myndighederne oplyser, at 13 personer er blevet dræbt og 100 såret. Man vil ikke udelukke, at der kan komme flere dødsfald.

Opdateret kl. 23.51