Tip ledte politiet til Kalasjnikov-riffel

af

Arkivfoto: Volkswagen Sweden (CC BY-SA 3.0)

En 21-årig mand er blevet idømt to år og 10 måneders fængsel efter politiet i Malmø fandt våben og narkotika i en bil. Det skriver 24 Malmö

Fundet blev gjort en nat i april efter et tip fra en privatperson, som havde set nogle personer med våben på en plads i Malmø. Da politiet ankom til stedet, stak personerne af.

Det lykkedes politiet at fange en 21-årig mand og han var i besiddelse af en nøgle til en bil, hvor politiet efterfølgende fandt bl.a. en Kalasjnikov-riffel, to halvautomatiske pistoler samt en større mængde hash og næsten to gram kokain. På mandens bopæl fandt politiet tåregas og ti ampuller med dopingmiddel.

Den 21-årige er nu blevet dømt ved tingsretten i Malmø.