14-årig dreng overfaldet på vej i skole – nu er gerningsmanden idømt 13 års fængsel

29-årige Lyndon Lewis er blevet dømt for overfald på en 14-årig skoleelev. Foto: Metropolitan Police.

En 29-årig mand er blevet idømt 13 års fængsel for et knivoverfald mod en 14-årig skoleelev.

Klokken 07.45 fredag den 23. september sidste år, forlod en 14-årig skoleelev familiens hjem i Grenfell Tower i London for at gå i skole.

Da han gik ud af døren kom en mand i mod ham og angreb uprovokeret med en kniv og snittede den 14-årige dreng henover ansigtet. Drengen forsøgte at beskytte sig.

Drengens far hørte sønnen råbe og kom ud af lejligheden og optog forfølgelsen af angriberen. Faren forsøgte at tilbageholde angriberen, men blev stukket i armen, inden angriberen stakt af fra stedet.

Da den 14-årige blev behandlet på sygehuset måtte han sys med 30 sting i ansigtet. Angrebet har efterladt drengen med varige ar i ansigtet og på hænderne.

Politiet blev tilkaldt og gennem undersøgelser på gerningsstedet lykkedes det at få blod fra væggen og en nøglesnor, som faren bar. En DNA analyse af blodet bragte politiet på sporet af gerningsmanden, den dengang 28-årige Lyndon Lewis.

Dommeren til anklagede: Du har en skidt karakter
Den 2. november sidste år blev Lyndon Lewis anholdt på en adresse i Liverpool. Kriminalfolk fra Kensigton og Chelsea rejste til Liverpool for at afhøre ham, men han nægtede at tale med politifolkene. Alligevel blev han sigtet for to tilfælde af grov vold.

I sidste uge blev retssagen mod Lyndon Lewis indledt ved retten i Isleworth. Han nægtede sig skyldig og nægtede også at forklare retten hvorfor han var i London på gerningstidspunktet.

Da dommen faldt i tirsdags – efter fire retsdage – henvendte dommeren sig til Lyndon Lewis og sagde, at hans gerning havde en frygelig virkning på det unge offer og hans familie. Han sagde også, at Lewis har ‘en skidt karakter’ og at angrebet var ‘forfærdeligt’.

Lyndon Lewis blev i dømt 13 års fængsel for med fuldt overlæg, at have såret drengen.

Kriminalbetjent Flynn fra Kensigton og Chelseas kriminalpoliti er tilfreds med dommen:

– Lewis har været skyld i sine ofrers elendighed, og dommen på 13 år afspejler voldsomheden i det uprovokerede angreb på den 14-årige skoledreng. Han er en fare for samfundet og viste ingen anger for sine forbrydelser og nægter, at have gjort det.

Familien er efter overfaldet blevet genhuset – og de boede således ikke i Greenfell Tower, da bygningen i juni i år brød i brand med mange døde til følge.