Mand stukket med kniv

En 27-årig mand blev søndag aften stukket med en kniv ved Bazar Vest i Brabrand.

Knivstikkeriet skete kort før klokken 18.30 og den 27-årige blev kørt med ambulance til skadestuen, hvor det kunne konstateres, at han havde 3-4 knivstik i venstre balle, et i venstre læg og et i venstre skulder.

Den 27-årige er formentlig blevet overfaldet af tre gerningsmænd, der er set løbe fra stedet, men den forurettede har overfor politiet forklaret, at han ikke kan huske noget.

Østjyllands Politi oplyser, at man betragter det som et internt opgør.