Kenyas højesteret annullerer præsidentvalget

Kenyas præsident Uhuru Kenyatta. Arkivfoto: AMISOM / Ilyas Ahmed


Kenyas højesteret har annulleret resultatet af præsidentvalget den 8. august. Det rapportere BBC News.

Ifølge retten har der været ‘uregelmæssigheder’ i forbindelse med valget og retten har derfor krævet, at der afholdes nyt valg inden 60 dage.

I en tale på tv, sagde præsident Uhuru Kenyatta efterfølgende, at det er ‘vigtigt at respktere loven, selvom man ikke er enig i Højesterets afgørelse’.

Han opfordrede til ro med ordene:

‘Din nabo vil stadig være din nabo, uanset hvad der er sket. Mit hoved budskab i dag til hver enkelt kenyaner er fred. Lad os være fredens folk’.

Det var dog et noget anderledes budskab han serverede ved en efterølgende demonstration på et marked i Nairobi. Her kaldte han højesteretsdommerne for ‘slyngler’ og sagde, at de ‘besluttede sig for at aflyse valget’ og advarede nu om, at med annulleringen var han igen præsident.

‘Vi holder øje med dem. Men lad os tage os af valget først. Vi er ikke bange’, sagde Kenyatta.

Kenyattas udfordrer ved præsidentvalget i sidste måned, Raila Amolo Odinga, var tilstede i retssalen, da højesteret valgte at annullere resultatet. Han kaldte afgørelsen for ‘en historisk dag for folket i Kenya og dermed for folket på det afrikanske kontinent’.

Ifølge BBC News er det muligvis første gang i Afrika, at det med succes er lykkedes en opposition, at få afprøvet rigtigheden af et præsidentvalg’.