Randers: Brand i butik

Fire personer, en hun og en kat blev i nat evakueret, da der opstod brand i en forretning på Houmeden i Randers.

Branden blev opdaget kort før klokken 01.30. Den udviklede en del røg og lejlighederne over butikken blev evakueret, hvorefter brandvæsnet ankom til stedet og begyndte at slukke branden.

Branden var under kontrol i løbet af 10 minutter, hvorefter der blot var tale om efterslukning.

Branden var formentlig opstået i en køledisk, og ilden havde begrænset sig til det område.

Tirsdag morgen var alle beboere i ejendommen retur i deres lejligheder, oplyser Østjyllands Politi.