Prins Henrik lider af Demens

Prins Henrik lider af demens. Arkivfoto: Rolf Larsen
Kongehuset har i dag udsendt en officiel meddelelse om Prins Henriks helbred.

I meddelelsen står der:

“Det er med inderlig beklagelse, at Hendes Majestæt Dronningen har bedt Hofmarskallen meddele:

I forlængelse af et længere udredningsforløb og senest en række undersøgelser foretaget i løbet af sensommeren har et specialistteam ved Rigshospitalet nu konkluderet, at Hans Kongelige Højhed Prins Henrik lider af demens.

Diagnosen indebærer en svækkelse af Prinsens kognitive funktionsniveau. Omfanget af de kognitive svigt er ifølge Rigshospitalet større end forventeligt for Prinsens alder og kan ledsages af forandringer i væremåde, reaktionsmønstre, dømmekraft og følelsesliv og dermed også påvirke samspillet med omverdenen.

Som en konsekvens af diagnosen vil Prinsen fremover yderligere neddrosle sine aktiviteter, ligesom der vil blive taget stilling til protektioner og æreshverv.

Det er Dronningen og den kongelige families ønske, at Prinsen fremover får den ro, som situationen påkræver.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *