Mand fængslet for at dele terrorist-materiale på Facebook

Arkivfoto:Simon / Pixabay
En 45-årig mand er blevet idømt et års fængsel for at dele terror-materiale på sin Facebook-side.

Den 45-årige blev anholdt den 7. september sidste år i sit hjem i London-bydelen Camden. Det skete efter politiets anti-terror efterforskere var blevet opmærksom på, at han havde delt ekstremistisk materiale på Facebook.

Politiet beslaglagde hans telefon, computer og forskellige andre elektroniske enheder fra den 45-åriges hjem. Ved en gennemgang af de beslaglagde genstande fandt politiet 48 terror-relaterede videoer. 25 af dem var blevet slettet af den 45-årige, men det var lykkedes efterforskerne at genskabe dem og bevise, at han havde delt dem via Facebook.

I december blev han tiltalt for tre tilfælde af udspredelse af terror-materiale.

Skyldsspørgsmålet blev afgjort i retten den 14. august i år, hvor den 45-årige blev fundet skyldig i to tilfælde af udspredelse af terrorist-materiale, men frifundet for det tredje tilfælde, hvor udspredelsen skulle være sket via app’en WhatsApp.

Retten fastsatte torsdag d. 7. september – et år efter anholdelsen – straffen til 12 måneders fængsel for hvert tilfælde af udspredelse af terror-materiale. Det betyder, at den 45-årige fortsat skal sidde fængslet i et år.

Politiinspektør i Metropolitian Police anti-terrorisme enhed sagde efter dommen:

– Udbredelse af terrorist-materiale på socialemedier er en alvorlig forbrydelse. Sådan materiale støtter terrorisme og er ofte beregnet til at øve indflydelse og radikalisere andre. Jeg opfordrer offentligheden til at anmelde ekstremistisk eller terroristmateriale, der findes online.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *