Black Army-medlem fængslet for hashhandel

Arkivfoto: noexcusesradio / Pixabay
Et 23-årigt medlem af bandegrupperingen Black Army i Herning blev i dag ved Retten i Aarhus idømt halvandet års fængsel for sin andel i omfattende handel med hash. Det oplyser Østjyllands Politi.

Handlen har foregået i starten af 2017 fra hashklubber i Herning og Vejle og sagen er del af en større efterforskning foretaget af Særlig Efterforskning Vest rettet mod netop Black Army i Herning. I samme sag sidder yderligere ni personer pt. varetægtsfængslet.

Den 23-årige modtog dommen og er fortsat varetægtsfængslet.

Anklager Rasmus Gyldenløve er tilfreds med den afsagte dom.

– Der bliver lagt store efterforskningsmæssige ressourcer i bekæmpelse af bandekriminalitet, og det er positivt, at politiets store arbejde i denne sag har båret frugt, siger Rasmus Gyldenløve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *