Valggyser i Norge – Solberg bliver siddende

Erna Solberg (Høyre) ser ud til at fortsætte som Norges statsminister efter en sand valggyser. Foto: Lars Svanberg Jakobsen/DSS (CC BY-ND 2.0)

Efter en sand valggyser i nat, står det nu klart, at Erna Solberg (Høyre) fortsætter som statsminister i Norge.

De to blokke lå længe meget tæt og med udsigten til, at flere partier lå lige omkring spærregrænsen, var det med stor spænding, at stemmeoptællingen blev fuldt.

Det endte dog med, at blå blok fik 89 mandater, mens rød blok fik 80 mandater (baseret på 95% af de optalte stemmer -red).

Med udsigten til, at kunne fortsætte som landets statsminister, lod Erna Solberg sig hylde af sine partifæller og hun høstede stor jubel, da hun sagde:

– Det ser ud til, at der ikke bliver et socialistisk flertal, og vi har fået støtte til fire nye år.

Arbejderpartiet gik tilbage
Arbejderpartiet fik 27,4% af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på mere end tre procentpoint i forhold til Stortingsvalget i 2013. Partiet er dog fortsat Norges største parti.

Næststørst er Høyre, der fik 25,1% af stemmerne.

Der var stor fremgang til Senterpartiet, som fik 10,5% af stemmerne. Det er næsten 5 procentpoint i forhold til sidste valg.

Det socialliberale parti Venstre og Kr. Folkeparti kom over spærregrænsen, mens Miljøpartiet De Grønne røg ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *