Savnet 11-årig pige er fundet i god behold

af

Midt- og Vestjyllands Politi udsendte onsdag aften en efterlysning af 11-årige Jasmin, som ikke var set siden klokken 17.45 i eftermiddag. Nu er hun fundet.

Jasmin var ikke kommet hjem efter at have været på Kulturskolen i Viborg midtby, hvorfra hun var set cykle kl. 17.45. Men ikke set siden.

Politiet offentliggjorde hendes signalement og opfordrede til, at man kontaktede dem, hvis man havde set pigen.

Hun er nu fundet i god behold, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi og hun er blevet kørt hjem til sine forældre.

Opdateret kl. 23.16 med oplysninger om, at Jasmin er fundet i god behold.