Politiaktion: Mand truede ældre kvinde med kniv

af

Før middag i dag rykkede politiet talstærkt ud til en adresse i Liseleje i Nordsjælland hvor en mand tilsyneladende truede en kvinde med en kniv. Det skriver HalsnaesOnline.dk

Ifølge politiet var der tale om en ‘muligt psykisk ustabil mand’.

Udover politiet var også en ambulance og en lægebil på stedet.

Politiet forhandlede med manden i godt en time, inden det lykkedes at få ham til at komme frivilligt ud. Også en ældre kvinde kom ud. Hun var uskadt.

Manden blev efterfølgende anholdt.