To personer omkommet under rallyløb i Randers

Foto: Politi.dk


To officials blev lørdag formiddag dræbt i et uheld under et rally-løb i Randers.

De to dræbte var en 21-årig kvinde fra Rudkøbing og en 22-årig mand fra Hammel.

Uheldet skete ved 11.30-tiden da en rallybil med en 73-årig mandlig fører og en 22-årig kvindelig co-driver kørte af banen og ud i rabatten, hvor bilen ramte to officials, som blev alvorligt kvæstet.

Der blev med det samme ydet livreddende førstehjælp, men de blev begge kort efter erklæret døde.

Både føreren og co-driveren blev kørt til behandling på hospitalet, men de er begge udenfor livsfare, oplyser Østjyllands Politi.