USAs sundhedsminister træder tilbage

USAs sunhedsminister Tom Price har trukket sig fra ministerposten. Foto: United States Department of Health and Human Services.


USAs sundhedsminister Tom Price er fredag trådt tilbage. Det oplyser Det Hvide Hus.

Ifølge Det Hvide Hus tilbød Price at træde tilbage og præsident Donald Trump accepterede hans tilbagetrækning.

Tilbagetrædelsen kommer samtidig med, at Prices brug af chartrede privatfly i sin tid som Sunhedsminister efterforskes af ministeriet. Flere amerikanske medier har spekuleret i, om Price virkelig havde behov for at chartre privatfly, bl.a. fordi nogle af flyturene var meget korte og kunne være gjort billigere.

Ifølge CNN har Price tilbudt at tilbagebetale penge, men kun en brøkdel af de virkelige udffifter.