Catalonien vil erklære sig selvstændigt


Carles Puigdemont siger til BBC at Catalonien vil erklære sig selvstændigt i løbet af få dage. Foto: Generalitat de Catalunya
Catalonien vil i løbet af få dage erklære sig selvstændigt fra Spanien. Det fortæller den catalanske leder Carles Puigdemont i et interview med BBC.

Det sker efter catalonierne i søndags gik til folkeafstemning om regionens uafhængighed. Afstemningen fandt sted, selvom den var blevet erklæret for ulovlig og dermed ugyldig.

Stemmedeltagelsen var på 42 procent og af dem stemte 90 procent for løsrivelse fra Spanien.

Til BBC siger Carles Puigdemont, at man forventer at erklære sig uafhængige i slutningen af denne uge eller starten af næste uge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *