FN ekspert undersøger menneskerettigheder i Danmark og Grønland

Danmark har i mange år været foregangsland indenfor håndtering af miljøfarlig affald. Nu undersøger FN ekspert menneskerettighederne i forbindelse med håndteringen. Arkivfoto: makamuki0 / Pixabay


FN’s menneskerettighedsekspert Baskut Tuncak er i disse dage i Danmark for at undersøge menneskerettighederne her i landet i forbindelse med Danmarks miljømæssigt forsvarlig håndtering og bortskaffelse af farlige stoffer og affald.

– Danmark har været førende i udformningen og gennemførelsen af politikker for at sikre, at folk er beskyttet mod farlige stoffer og affald både hjemme og i udlandet, siger den særlige rapportør Baskut Tuncak og fortsætter:

– Jeg er ivrig efter at lære mere om de vigtigste resultater såvel som de vigtigste udfordringer, der fortsat skal behandles.

– Jeg har også til hensigt at være særlig opmærksom på situationen i Grønland. De særlige sårbarheder i oprindelige samfund i Arktis til forurening udledt over hele verden samt virkningen af udvindingsindustrier som minedrift og udenlandske militære aktiviteter vil også blive undersøgt, tilføjer Baskut Tuncak.

Det er den danske regering, som har inviteret FN’s menneskerettighedsekspert. Han skal møde repræsentanter for regeringen i København og Nuuk, samt erhvervsliv og organisationer.

Efter besøget, vil Baskut Tuncak fremlægge en rapport med sine resultater og henstillinger til FN’s menneskerettighedsråd i september 2018.