Voldsom eksplosion smadrer indgangsparti på politistation

af

I nat eksploderede en bombe ved indgangen til politistationen i Helsingborg. Både indgangen og nærliggende bygninger har fået omfattende skader. Det oplyser svensk politi.

Eksplosionen skete klokken 00.20. Ingen mennesker kom noget til ved eksplosionen.

– Det er et fuldstændigt uacceptabelt angreb. Jeg er meget taknemmelig over, at ingen kom til skade ved hændelsen, siger regionspolitichef i region Syd, Carina Persson og fortsætter:

– Jeg har i løbet af natten og morgenen haft kontakt med rigspolitichefen. Jeg er helt tryg ved, at vi vil få den støtte og vi har brug for fra det nationale niveau.

– Vi i politiet står sammen i arbejdet mod den alvorlige kriminalitet og i arbejdet med at beskytte vores demokrati, siger Carina Persson.

Rigspolitichef Dan Elisasson bakker op og kalder det “meget alvorligt”:

– Et angreb mod politiet er ikke bare et angreb mod samfundet men et angreb mod alle menneskers sikkerhed, da det er dem vi er til for at beskytte. Det er meget alvorligt.

– Når sådan en hændelse sker, øger vi vores anstrængelser endndu mere og satser yderligere ressourcer mod den slags kriminalitet. Vore kollegaer i region Syd vil få al den hjælp de har brug for til at beskytte vore medarbejdere og opklare denne grove hændelse, siger rigspolitichefen.