Terrorist pløjede pickup-truck ind i mennesker

Arkivfoto: ArtisticOperations / Pixabay
Otte personer blev dræbt og 11 andre kom til skade, da en pickup-truck tirsdag eftermiddag blev brugt som våben i et terrorangreb på Lower Manhattan i New York.

Episoden, der senere er blevet kaldt en “fej terrorhandling målrettet uskyldige civile” af New Yorks borgmester Bill de Blasio, skete kort efter klokken 15 lokal tid, eller 20 dansk tid.

Køretøjet, som blev brugt var lejet fra byggemarkedet Home Depot og efter at have påkørt cyklister og fodgængere over en længere strækning, ramte køretøjet en skolebus så to voksne og to børn i bussen kom til skade.

Efter at have ramt skolebusen standsede køretøjet og føreren kom ud med hvad der så ud til at være to håndvåben. Han blev derefter skudt i maven af en politibetjent.

Det viste sig efterfølgende, at der var tale om en luftpistol og en paintball-pistol.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *