Mand dræbte sin kone med knivstik

Foto: Rigspolitiet


En 73-årig mand ringede klokken 01.12 i nat til politiet og fortalte, at han havde dræbt sin 71-årige hustru med knivstik.

Det var sket på parrets bopæl på Lyngholmsvej i Aalborg.

Da politiet ankom til stedet, fandt de kvinden livløs, og hun blev efterfølgende erklæret død på stedet af en læge.

Manden, der befandt sig i hjemmet, blev anholdt og sigtet for drab. Politiet oplyser, at de pårørende er blevet underrettet.

Nordjyllands Politi betragter sagen som en familietragedie.