365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Mand fundet død i vandkanten

Af - 7/11/17 18:07

Det var ved roklubben på Strandvej i Aabenraa, at en mand blev fundet livløs. Kort: © OpenStreetMap-bidragsydere
Kort efter klokken otte i morges blev en mand fundet liggende livløs i vandkanten ved roklubben på Strandvej i ved Aabenraa Fjord.

Både politi og redningsmandskab blev sendt til stedet, hvor personen efter genoplivningsforsøg blev erklæret død.

Der var tale om en uidentificeret mand uden identitetspapirer på sig.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi var der intet på hverken afdøde eller findestedet, der indikerede en kriminel handling, hvorfor politiet hele tiden har efterforsket dødsfaldet som en ulykke.

I løbet af dagen er personen blevet identificeret som en 51-årig mand fra lokalområdet.

De pårørende er underrettet.

De følgende dage vil der blive foretaget ligsyn og eventuel obduktion, der vil kunne give et billede af dødsmåde og –årsag.