365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Knivbevæbnede mænd røver Dagli’Brugsen i Asperup

Af - 17/11/17 21:31

Bevæbnet med knive truede to mænd sig fredag aften til penge i Dagli’Brugsen i Asperup på Fyn.

Røveriet fandt sted klokken 17.58.

De to mænd forlod efterfølgende stedet til fods i ukendt retning.

Fyns Politi efterlyser vidner der måtte have set noget før eller efter røveriet. De to mænd beskrives som mænd, 20-25 år, høje, slanke, iført sorte jakker med hætter og noget hvidt på overarmene, maskering for ansigterne og gule handsker.

Oplysninger kan gives til Fyns Politi på telefon 114.