Rusland udelukkes fra Vinter OL

, ,

af

Arkivfoto: IGORN / Pixabay
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har besluttet, at Ruslands Olympiske Komité bliver udelukket fra at deltage ved vinter-OL i Pyeongchang i Sydkorea næste år.

Det er en af de helt store vinter-sports nationer, som nu er udelukket fra at deltage ved den vigtigste vintersportsbegivenhed.

Udelukkelsen kommer som konsekvens af de seneste års afsløringer af massiv doping blandt russiske atleter.

Meddelelsen om Ruslands udelukkes kom i forbindelse med IOCs møde i Lausanne i dag.

IOC holder dog en lille lem på klem for enkelte russiske idrætsudøvere. IOC vil nemlig have mulighed for at invitere individuelle idrætsudøvere og hold til at stille op under det olympiske flag.

Vinter-OL 2018, med det officielle navn 23. Olympiske Vinterlege, afholdes den 9. – 25. februar næste år.