365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Kvinde overfaldet med kniv

Af - 16/12/17 16:28

Foto: Rigspolitiet
Nordjyllands Politi blev kort før klokken seks sendt ud til en lejlighed på Vangen i Nørresundby, hvor der havde været knivstikkeri mellem en mand og en kvinde, der boede på stedet.

Da politiet ankom til stedet kort efter anmeldelsen konstateredes det at kvinden var blevet stukket i bagdelene med en kniv og havde overfladiske snitsår efter brug af kniv. Hun havde desuden brandskader på overkroppen og ryggen.

Det var uvist hvorledes brandskaderne var opstået.

Ambulance og læge ankom kort efter til stedet og kvinden blev straks undersøgt og derefter kørt på Aalborg Universitets Hospital hvor hun blev behandlet for knivstik og brandsår.

Ved 10-tiden lørdag formiddag blev hun med helikopter overført til brandssårsafdelingen på Rigshospitalet.

Gerningsmanden som forurettede kendte var forsvundet fra stedet men han blev kl. 10.35 fundet på en adresse på Voerbjergvej i Nørresundby hvor han blev anholdt.

Han forventes fremstillet i grundlovsforhør sigtet for drabsforsøg.

Politiet er lørdag eftermiddag fortsat i gang med tekniske undersøgelser på gerningsstedet.