Efterlyst 59-årig mand fra Tåsinge fundet i god behold

Foto: Politi.dk

Fyns Politi efterlyste tidligere i dag en 59-årig mand fra Tåsinge. Han er nu fundet i god behold.

Manden havde i går eftermiddags forladt sin bopæl på Tåsinge og efterladt en besked, som indikerede, at han var livstræt. Han blev sidst set på Torvet i Rudkøbing, hvor han blev sat af en taxa omkring kl. 15.00. Han havde over for taxachaufføren givet udtryk for, at han skulle til julefrokost på værtshuset Øens Bodega i Rudkøbing.

Da manden ikke var kommet hjemme efter lukketid, valgte politiet at udsende en efterlysning med navn og billede.

Onsdag formiddag kunne politiet så meddele, at den 59-årige var fundet i god behold.

Opdateret kl. 09.59 efter fundet – foto af den 59-årige slettet fra artikel.