Populær duo i opbrud: Kenno forlader Djämes Braun

,

af

Fremover bliver Djämes Braun uden Kenno. PR foto.
Dancehall duoen Djämes Braun er gået fra hinanden.

Duen, der blev kendt gennem P3s KarriereKanonen bestod af Kent ‘Kenno’ Pedersen og Lasse ‘Pilfinger’ Kramhøft. I dag kunne Ekstrabladet.dk så skrive, at duoen er gået i opløsning.

Det er dog ikke ensbetydende med, at Djämes Braun helt stopper. Af en besked på Facebook fremgår det, at Djämes Braun fortsætter med ‘Pilfinger’ i front og altså uden ‘Kenno’.

Duons første ep Djämes Braun udkom i 2012 og herefter udgav duoen flere singler og EP’er samt et enkelt album Modgift (2015).

De har også deltaget i TV2-programmet Toppen Af Poppen i efteråret 2016 sammen med Fallulah, Hanne Boel, Lau Højen, Noah, Peter A.G. og Ida Corr.

På duoens Facebook-side skriver de selv om bruddet:

“Det er en beslutning som har været noget tid undervejs og er taget i fællesskab. Historien ville vi gerne selv have haft mulighed for at breake for offentligheden efter nytår, så juleferien kunne være afholdt med familie og venner, i ro og fred. Et medie kom os dog i forkøbet, så sådan blev det ikke.”

“Udfra dagens nyhed og grundet ferie-stilheden herfra, har flere tolket at Djämes Braun navnet herved er lagt i graven. Det er ikke rigtigt. Projektet fortsætter, men fremadrettet med Pilfinger alene i front. Vi glæder os meget til at kunne dele ny musik med jer og til en masse fantastiske shows med Djämes Braun, i det nye år. Pas på jer selv så længe – og rigtigt godt nytår! ”