365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Ældre dame snød lommetyve

Af - 28/12/17 13:23

To mænd blev onsdag formiddag anholdt efter de havde forsøgt at stjæle en pung fra en ældre dames taske.

Tyveriforsøget skete på Lyngby Station, men den ældre dame havde været snu og bundet en snor i sin pung, så det lykkedes ikke de to mænd at få den med sig.

Efter det mislykkede forsøg på tyveri steg gerningsmændene på toget. Men en borger havde set de to mænd tyveriforsøg og kontaktede politiet og gav et særdeles godt signalement af tyvene. En politipatrulje blev sendt afsted og kunne på Hellerup Station anholde de to mænd, som hver fik en bøde på 1500 kroner.