Efterlyst kvinde fundet død

En 72-årig kvinde er blevet fundet død i sin bil i et sommerhusområde i Thorup Strand. Det oplyser Nordjyllands Politi.

Kvinden var blevet efterlyst den 18. december sidste år efter hun var forsvundet fra sin bopæl i Aggersund den 10. december.

Der har været iværksat eftersøgning med helikopter og dykkere, ligesom mange frivillige har deltaget i eftersøgningen.

Men kort før middag i dag blev kvinden så fundet død i sin bil.

– Der er tale om en ulykkelig hændelse og den nu afdøde kvinde har ikke været udsat for en forbrydelse, oplyser politikommisær Henrik Beck fra Nordjyllands Politi og tilføjer, at de pårørende er underrettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.