Efterlyst kvinde fundet død

Sydøstjyllands Politi efterlyste tidligere i dag en 70-årig dement kvinde, som var gået fra plejecentret Olivenhaven på Munkevænget i Kolding. Hun er nu fundet død.

Kvinden havde forladt plejecentret på et tidspunkt mellem kl. 21.00 tirsdag aften og kl. 01.50 onsdag morgen.

Den 70-årige blev betegnet som “meget dement” og ikke i stand til at finde hjem. Kort før klokken seks i morges udsendte politiet en efterlysning og bad i den forbindelse borgerne i området om at være særlig opmærksomme og gerne se efter hende i carporte, garager, udhuse og andre relevante steder.

I løbet af formiddagen kunne Sydøstjyllands Politi så oplyse, at kvinden var fundet død af en af politiets patruljer ved Alpedalsvej i Kolding.

Der er intet der tyder på en forbrydelse, oplyser politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *