Dansk Sprognævn skal flyttes til Bogense, det har regeringen besluttet i sin plan for udflytning af statslige arbejdspladser, som blev offentliggjort forleden. Men flytningen vækker bekymring hos Dansk Sprognævn.

Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet, som har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen. Endvidere giver Sprognævnet råd og oplysning om dansk tegnsprog.

Ifølge Sprognævnet selv er der ansat 10 højt specialiserede medarbejdere (forskere på ph.d.-niveau og derover), 1 videnskabelig bibliotekar, 1 bogholder på deltid og 8 studentermedhjælpere og nævnets medarbejdere arbejder tæt sammen med danske, nordiske og internationale forskningsmiljøer. Nævnet har endvidere udviklet en lang række samarbejdsrelationer med uddannelsesinstitutioner om undervisningen i dansk, herunder en skoletjeneste, og med offentlige institutioner om kvaliteten i den sproglige kommunikation med borgerne. Sammen med Det danske Sprog- og Litteraturselskab driver nævnet sprogportalen sproget.dk. Nævnet er for nylig blevet sat i spidsen for Kulturministeriets sprogteknologiske udvalg.

Bogense har ca. 4000 indbyggere og ligger ca. 2,5 times kørsel fra København hvor nævnet har haft til huse siden 1955. Der er ca. 1,5 time med offentlig transport til den nærmeste videnskabelige institution, Syddansk Universitet i Odense.

– Selvom jeg godt forstår intentionen med flytningen, har jeg svært ved at se den dybere mening i at flytte en institution som Dansk Sprognævn så langt væk fra de videnskabelige miljøer vi samarbejder med, siger Sprognævnets direktør Sabine Kirchmeier og tilføjer:

– Jeg er bange for at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense, og jeg er meget spændt på at høre hvilke faglige vurderinger der ligger til grund for beslutningen.

– Der er også et kæmpe problem for vores afdeling for dansk tegnsprog da der i Bogense og omegn ikke findes et tegnsprogsmiljø som vores medarbejdere kan samarbejde med, siger Sabine Kirchmeier.

– Jeg kan se at man ved flytningen af andre institutioner har taget hensyn til synergieffekter og relationer til andre institutioner, og jeg er meget forundret over at der ikke er sket noget tilsvarende i vores tilfælde, slutter Sprognævnets direktør Sabine Kirchmeier.