Savnet kajakroer fundet druknet

Arkivfoto: Free-Photos / Pixabay


Sent onsdag eftermiddag blev en 38-årig mandlig kajakroer meldt savnet – nu er han fundet omkommet.

Manden var sejlet ud fra Als ved Sebbelev i en havkajak ved 14-tiden onsdag eftermiddag. Men da han ikke kom hjem ved 17-tiden som aftalt, blev en større eftersøgning iværksat, hvor bl.a. en helikopter og Marinehjemmeværnet har været med.

Torsdag blev mandens kaja og støvler fundet, men der var fortsat ikke noget spor af kajakroeren.

Lørdag eftermiddag kune Syd- og Sønderjyllands Politi så oplyse, at dykkere fra Sønderborg Brand & Redning har fundet den savnede kajakroer druknet.

Mandens pårørende er blevet underrettet.