Catalansk seperatistleder risikerer anholdelse i København

Carles Puigdemont. Foto: Generalitat de Catalunya

Dansk politi kan meget vel blive sat til at anholde den catalanske seperatistleder, Carles Puigdemont, når han efter planen deltager i et debatarrangement på Københavns Universitet i morgen.

Det kan blive scenariet, hvis den spanske anklagemyndighed vælger at udvidde den spanske arrestordre på ham til en europæisk arrestordre.

Flere spanske medier, her i blandt El Pais skriver, at myndighederne meget vel vil have Carles Puigdemont anholdt i København og udleveret til Spanien.

Carles Puigdemont er gået i eksil i Belgien efter uafhængighedsafstemningen i efteråret. Afstemningen blev erklæret ulovligt og den spanske anklagemyndighed udstedte en arrestordre på ham.

Seperatistlederen skal mandag deltage i et debatarrangement på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet om den politiske situation i Catalonien.