365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Kampklædt politi i aktion i Udby

Af - 21/01/18 16:37

Foto: Michael Johannessen.
Søndag eftermiddag var svært bevæbnet politi talstærkt tilstede i Udby på Tuse Næs ved Holbæk.

Politiet rykkede ud efter en anmeldelse om trusler, som man valgte at tage meget alvorligt.

Med i aktionen var politiets indsatsstyrke, flere almindelig politifolk og indsatslederen, ligesom to ambulancer holdt stand-by under hele aktionen i den lille by.

Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter over for Holbaekonline.dk, at man har anholdt en person i forbindelse med aktionen.

Ved 16.30-tiden var aktionen færdig og politiet begyndte at forlade byen.

Foto: Michael Johannessen.