Tysk kvinde dømt til hængning – var medlem af Islamisk Stat

af

En tysk kvindelig statsborger af marokkansk oprindelse er blevet dømt til hængning for sit medlemsskab af Islamisk Stat.

Ifølge det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel, rejste kvinden i 2014 fra Tyskland til Syrien og derefter videre til Irak for at tilslutte sig Islamisk Stat sammen med sine to døtre, der begge har giftet sig med IS-krigere.

Kvinden blev anholdt i december og blev ved en domstol i den irakiske hovedstad Bagdad dømt for at levere logistisk støtte og bistand til gruppen i form af kriminelle handlinger for terrororganisationen.

Spiegel skriver, at den tyske regering har forsøgt at få omstødt dødsdommen til fængselsstraf.

Kvinden kan anke afgørelsen inden for en måned.