365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Ole Thestrup bisat

Af - 10/02/18 19:56

Hørby Kirke. Foto: Local Media.
Skuespilleren Ole Thestrup blev i dag bisat fra Hørby Kirke på Tuse Næs ved Holbæk. Det skriver Holbaekonline.dk.

Familie og venner var tilstede, det samme var mange lokale Tuse Næs-borgere, der med deres tilstedeværelse viste, at han var blevet en af deres egne.

Også flere af Thestrups kollegaer havde fundet vejen til Hørby, blandt dem skuespillerne Preben Kristensen, Waage Sandø og Anette Støvelbæk.

Sognepræst Mikkel Vale talte om Ole Thestrup, om hans tilknytning til Tuse Næs og selvfølgelig også om de dæmoner, som har plaget ham i hans liv, om problemerne med alkoholen og hvad det førte med sig.

Ole Thestrup tabte kampen mod lungekræften natten til fredag d. 2. februar. Han blev 69 år. Han efterlod sig sin hustru Hanne Marie Thestrup og tre døtre.