365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Boeing 737 sikkerhedslandet i Aalborg Lufthavn

Af - 9/03/18 8:30

Foto: Aalborg Lufthavn

Et fly med 192 passagerer ombord måtte her til morgen sikkerhedslande i Aalborg Lufthavn.

Flyet, et Boeing 737, var på vej til fra Billund til Tyrkiet med 192 passagerer ombord, da der opstod problemer med en defekt motor.

Sikkerhedslandingen foregik kl. 07.31 og var uproblematisk, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Jesper Green Sørensen:

– Nordjyllands Politi har sendt en indsatsleder og flere patruljer til stedet. Ud fra det vi ved på nuværende tidspunkt, kan jeg sige, at situationen er under kontrol. Ingen er kommet til skade under hændelsen, og landingen foregik stille og roligt, udtaler Jesper Green Sørensen.