Sikkerhedsstyrelsen advarer: Powerbanks fra Amazon kan eksplodere

Amazon tilbagekalder disse seks modeller af deres AmazonBasics powerbanks.
Sikkerhedsstyrelsen advarer nu mod at bruge seks forskellige powerbanks fra Amazon.

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er der risiko for at batterierne overopheder og det kan føre til smeltning, eksplosion eller brandudvikling.

“Der er fare for, at produktet kan eksplodere i forbrugerens lomme, eller starte ent husbrand. Brugen af de 6 Power Banks skal straks ophøre”, hedder det på Sikkherhedsstyrelsens hjemmeside.

Der er tale om følgende powerbanks, som også er afbilledet på fotoet ved denne artikel: AmazonBasics Portable Power Banks model numrene: PB10, PB16, PB6S, PB3S, PB3R, PB2S.

Amazon kontakter køberne
Amazon har foretaget en frivillig tilbagekaldelse af produktet og vil refundere købet af de 6 Power Banks. Amazon har E-mail adresser på alle forbrugere, som har købt produktet og vil sende en E-mail direkte til forbrugerne med oplysninger om hvordan forbrugeren skal forholde sig i forhold til produktet og refunderingen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *