To af de flygtede fra retspsykiatrisk afdeling er tilbage

Foto: Rigspolitiet.

To af de tre mænd, som i går aftes stak af fra Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart er blevet anholdt.

Den ene, Michael Kamari, meldte sig selv og var ved syv-tiden i morges tilbage på retspsykiatrisk afdeling i Middelfart.

Den anden, Knud Anthony Kold, blev klokken 10.40 i dag anholdt af Sydøstjyllands Politi i Vejle. Anholdelsen foregik helt uden dramatik.

Dermed er de to fanger, som politiet betegnede som farlige, ikke længere på flugt.

Den sidste af de tre flygtede fanger anser politiet ikke umiddelbart for at være farlig, men man leder fortsat efter ham, så han også kan komme tilbage på retspsykiatrisk afdeling.