Borgerforslag har opnået krævet støtte: afskaf pension til ministre og deres børn

af

Et forslag om bl.a. afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn fik 50.000 støtter i løbet af få dage.

Flere end 50.000 danskere har støttet forslaget om afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn, men det er ikke det samme som, at Folketinget overhovedet kommer til at vedtage en lov om det.

Den 23. marts blev forslaget fremsat på Borgerforslag.dk og allerede få dage efter havde forslaget opnået de 50.000 krævede støttere for at et forslag overhovedet bliver overvejet fremsat i folketinget.

Forslaget, der går ud på at afskaffe ministerpensionen og pension til ministerbørn og i stedet skal ministrenes pension fremover følge pædagogernes overenskomst. Det betyder, at arbejdsgiver (staten) og medarbejder (ministeren selv) indbetaler til pensionsordning efter gældende overenskomst. Folketingets medlemmer og ministre skal så også følge den almindelige folkepensionsalder og vil ikke kunne få udbetalt pensioner opsparet under udførelse af borgerligt ombud tidligere end denne alder.

Nok stillere er ikke = lovforslag
Selvom forslaget i skrivende stund har mere end 55.000 støttere, så er det ikke ensbetydende med, at det bliver gjort til et lovforslag som Folketinget kommer til at stemme om.

Folketingets administration skal nu gennemgå forslaget igen, hvorefter det bliver skrevet om til et beslutningsforslag. Herefter skal partierne i Folketinget tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget. Det formodes, at hvis ikke andre, så gør partierne, der står bag loven om borgerforslag, det.

Herefter behandles beslutningsforslaget på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag. Først drøftes det ved 1. behandling i Folketingssalen. Bagefter henvises det til et af Folketingets udvalg. Under udvalgsbehandlingen kan f.eks. hovedstiller og medstillere komme i foretræde – altså komme til et møde med udvalget – og borgere kan skrive til udvalget om deres synspunkter om forslaget. Under udvalgsbehandlingen kan udvalget f.eks. stille spørgsmål til en minister og holde samråd med en minister om forslagets indhold.

Efter udvalgsbehandlingen kommer beslutningsforslaget til 2. og sidste behandling i Folketingssalen, hvor der stemmes om det og det enten vedtages eller forkastes. Under 2. behandling vil der også blive stemt om eventuelle ændringsforslag, der måtte være kommet frem i løbet af udvalgsbehandlingen. Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning.

Men selv herefter er det endnu ikke blevet en lov, men blot en beslutning om, at der skal handles på det. F.eks. ved at regeringen fremsætter et lovforslag, som derefter skal behandles i Folketinget.