365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Røver anholdt uden dramatik

Af - 8/04/18 7:28

Politiet har anholdt en mand, som sigtes for røveri mod Dagli’Brugsen i Harndrup fredag aften. (Politifoto)
Fredag aften blev Dagli’Brugsen i Harndrup på Fyn udsat for væbnet røveri – nu har politiet fanget den formodede røver.

Ved røveriet kom en mand ind i forretningen og gik hen til kassen, hvor han med en pistol truede sig til et større kontant beløb.

Han stak herefter af fra forretningen med pengen ud til en holdende bil, som han kørte i fra stedet i sydlig retning mod Fjellerupvej. Bilen blev beskrevet som en nyere blå Ford Transit handicapbil, hvor der på siden stod “Motorbyen”.

Politiet udsendte en efterlysning med et billede fra butikkens overvågning af røveren og lørdag aften klokken 20.45 blev han anholdt på Stadionvej i Odense.

– Anholdelsen forgik stille og rolig uden nogen former for dramatik, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi søndag morgen.

Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør senere i dag.