Forlystelse på Bakken lukket efter uheld: Dreng fik blødninger i hovedet og blev delvist blind

Nordsjællands politi har i dag afspærret forlystelsen “Skyroller” efter en 12-årig dreng i weekenden kom til skade, formentlig som følge af en tur i forlystelsen.

Forlystelsen giver brugeren mulighed for at selv at styre nogle vinger på et “fly”, hvilket vil få flyet til at dreje om sin egen akse.

Drengen var under turen blevet dårlig og havde sluppet de styrende håndtag. I stedet for at gå i “neutral” stilling havde flyet fortsat rotationerne og drengen endte med at snurre over 100 gange rundt på hovedet.

Drengen blev efterfølgende dårlig og en kammerat sørgede for underretning af drengens forældre. Drengen blev kørt til sygehuset, hvor han fik konstateret blødninger i hovedet og som følge heraf lettere blindhed.

Folystelse skal undersøges
Da politiet i dag henvendte sig ved forlystelsen, havde ejeren selv lukket den på grund af en teknisk fejl. Politiet har valgt at opretholde lukningen og foretage afspærring, så man kan lave tekniske undersøgelser på stedet.

Årsagen til de mange rotationer og sammenhængen med drengens skader skal undersøges i de kommende dage.

Nordsjællands Politi oplyser, at drengen er hjemme fra sygehuset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *