Kørte bil med promille på 2,18

Onsdag aften omkring kl. 18.40 standsede en politipatrulje fra Nordjyllands Politi en bil på Nordjyske Motorvej ved rasteplads Himmerland.

Bilisten var ikke helt appelsinfri og betjentene bad ham derfor puste i alkometeret. Det lykkedes bilisten at blæse sig til en promille på 2,18. Han blev derfor anholdt og taget med, så der kunne udtages en blodprøve.

Og så blev hans førerret inddraget på stedet. Han kan nu vente på at høre nærmere fra politiet, når sagen mod ham skal afgøres i retten.

Hvis blodprøven også viser en promille på mere en 2 så står bilisten til at miste kørekortet ubetinget i 3 år og enten to år mere eller køre to år med alkolås. Desuden 20 dages betinget fængsel, en bøde der ca. svarer til en netto månedsløn og måske en konfiskation af bilen – og det er hvis der kun er tale om 1. gangs tilfælde.