Lars Løkke Rasmussen: Regeringen støtter angrebet

Foto: Statsministeriet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og regeringen støtter nattens angreb mod Syrien.

– Det syriske regimes opførsel er rystende og frastødende. Det fremkalder min største foragt, at Assads militær igen har gjort sig ansvarlig for uskyldige børn, kvinder og mænds død med så modbydeligt et våben, hedder det i en udtalelse fra statsministeren, som fortsætter:

– I krige er der regler, og dem har Assad groft tilsidesat i Douma. Det skal det internationale samfund reagere på. Derfor støtter regeringen også det markante militære modsvar fra vore NATO-allierede, Frankrig, Storbritannien og USA. Assad og resten af verdens despoter skal vide, at den slags ugerninger slipper man ikke ustraffet fra.

I sin udtalelse kommer Lars Løkke Rasmussen også ind på Rusland:

– Den russiske ledelse bør lægge klar afstand til regimets handling og tage sit ansvar i Syrien alvorligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *