Bilist varetægtsfængslet efter vandvidskørsel

En 30-årig mand blev natten til tirsdag anholdt i Odense efter en biljagt, hvor han bl.a. påkørte politibiler og forsøgte at påkøre en betjent.

Manden blev her til eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Odense, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger. Fængslingen skete af hensyn til retshåndhævelsen på grund af forholdendes grovhed.