365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Journalist dræbt i Liberia

Af - 19/04/18 21:38

Kort: © OpenStreetMap-bidragsydere

En journalist og kameramand fra Super Communications, der bl.a. ejer radiostationen SuperFM og SuperTV, er blevet fundet dræbt foran hans hjem i Monrovia forstaden Paynesville i Liberia. Det oplyser organisationen Committee to Protect Journalists, som arbejder for pressefrihed.

Mindst et vidne har set en sort bil smide Tyron Browns lig foran hans hjem klokken 3 om natten. Han var blevet stukket mindst tre steder på kroppen.

Tyron Brown dækkede landets valg sidste år, men var ikke en af de mest kritiske journalister på stationen og hans chef, Emmanuael Korty kender ikke til nogen trusler mod ham.

Det lokale journalistforbund har krævet at myndighederne undersøger mordet og stiller de ansvarlige for retten.

Situationen for journalister i det vestafrikanske land er forværret.