73-årig omkommet i villabrand

I morges klokken 07.20 blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i et hus på Bejt Vænge i Hjørring.

Da politiet ankom til stedet kunne patruljen konstatere, at der lå en livløs person i huset. Personen blev efterfølgende forsøgt genoplivet, men stod ikke til og redde. Den afdøde er identisk med husets 73-årige beboer. De pårørende er underrettet.

Brandårsagen kendes endnu ikke. Politiets teknikere vil i løbet af i morgen undersøge huset nærmere i et forsøg på at fastslå brandårsagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.