69-årig kvinde udsat for røveri i sit hjem

En 69-årig kvinde blev i dag udsat for røveri i sit hjem på Rolighedsvej i Flauenskjold i Vendsyssel.

Klokken 12.35 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om indbrud fra adressen. Men det viste sig hurtigt, at der var tale om et indbrud, som havde udviklet sig til røveri mod den 69-årige kvinde, som boede i huset.

Kvinden var blevet overfaldet og slået i ansigtet af en gerningsmand, som havde bundet kvinden fast til hendes seng hvorefter han havde gennemrodet hele huset.

Udbyttet fra røveriet er pt. ukendt.

Det lykkedes kvinden at gøre fri sidst på formiddagen og søgte tilflugt hos en nabo og kontaktede politiet.

– Forurettede er meget chokeret pga. overfaldet men ellers uskadt og der bliver senere foretaget personundersøgelse af hende for at sikre spor fra gerningsmanden, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

De tekniske undersøgelser på gerningsstedet afsluttes i løbet af eftermiddagen.

Gerningsmanden beskrives som:

A: mand, 35-40 år, 175/180 cm, sort kort hår, mørk i huden, iført mørk jogging tøj, hvor der var 3 hvide striber på ærmerne, en bred og 2 smalle striber.,

Under overfaldet var han maskeret med sort hætte med huller til øjnene.

Gerningsmanden forlod stedet i ukendt retning.

Mand med samme signalement set på vej væk

– Kl. ca. 1200 blev der set en mand med samme signalement, trækkende med en dame cykel, væk fra Rolighedsvej i retning mod Flauenskjold hallen. Personen på cyklen medbragte en mørk kuffert og en stor pose eller net over skulderen, oplyser vagtchefen

Nordjyllands politi efterlyser vidner der har oplysninger i sagen eller har set gerningsmanden forlade huset eller set personer svarende til signalementet i Flauenskjold i løbet af formiddagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *