365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Mand varetægtsfængslet for vold mod taxachauffør

Af - 23/04/18 19:15

En 43-årig mand fra Køge er blevet varetægtsfænglset, sigtet for vold mod en taxachauffør. Det skriver Netavisen Sjælland.

Volden fandt sted lørdag aften ved 20.30-tiden, da taxachaufføren kom kørende langsom og med nedrullet vindue ved Ølby Centret ved Køge. En mand slog chaufføren i hovedet med en øldåse i hånden. Det resulterede i, at chaufføren fik en flænge over øjet, som han måtte behandles for på skadestuen.

Voldsmanden var ifølge den forurettede blevet sur over, at han skulle vente på en anden taxa end den, som taxachaufføren kørte i. Politiet fik kort efter kontakt til den formodede voldsmand, en lettere spirituspåvirket 43-årig mand fra Køge, som blev anholdt for volden mod taxachaufføren.

Den 43-årige blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet til den 17. maj.