58-årig kvinde død – tre familiemedlemmer anholdt

Nordsjællands Politi efterforsker lige nu et drab på en 58-kvinde.

Klokken 01.25 i nat blev politiet kaldt ud til Rævehøjparken i Lyngby, hvor man fandt den hårdt sårede kvinde i et værelse. Der blev straks iværksat førstehjælp, men kvinden liv stod ikke til at redde.

Tre mænd på henholdsvis 30, 21 og 19 år er anholdt i sagen. Alle de anholdte har en familiemæssig relation til den afdøde kvinde. Den ene, den 30-årige mand, vil blive sigtet for manddrab, oplyser Nordsjællands Politi.

Politiets teknikere arbejder her til morgen fortsat på stedet, ligesom den øvrige efterforskning stadig er i gang. Nordsjællands Politi har derfor ikke yderligere oplysninger til sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *